En Cocker Spaniel er en af de mest populære hunderacer på denne jord. Den er kendt for sit uskyldige udseende, og de meget lange ører, som de nærmest falder over. Når man skal ud at vælge en hund, skal der overvejes en masse. Har man børn eller bor man alene, er man mere til små hunde eller store hunde. Uanset hvad kommer en Cocker Spaniel ikke til at skuffe. En Cocker Spaniel er sød og familievenlig. Den er en meget universel hund, da den er meget kærlig, nem at træne og så har den en størrelse, som kan passe både til eneboer eller en større familie med enten små eller større børn. Men hvilke ting skal man eller vide om en Cocker Spaniel?
1. Alsidighed
Som nævnt kort, er en Cocker Spaniel meget universel. Den har egenskaber til at kunne opdrages til mange ting. Det kan være som førerhund, hjælper til gangbesværet eller den kan bruges som jagthund. En ting der skal nævnes er, at en Cocker Spaniel reagerer ofte med gøen når den ser andre hunde, så det kan være en meget højlydt hund, især hvis man bor i et villakvarter.
2. Aktivitetsniveau
En voksen Cocker Spaniel skal gerne have mellem 1-2 timers motion om dagen. Det behøver ikke nødvendigvis at være et højt tempo, men en nysgerrig hund som den skal gerne ud at opleve noget hver dag, så den kan blive stimuleret mentalt.
3. Fældning
En Cocker Spaniel har meget hår, hvilket også betyder at den fælder en del året rundt. En hyppig børstning og god pleje a pelsen kan være ideelt. Hvis man ikke er god til pels i huset, kan det være en idé at børste hunden, efter den har været ude at gå.
4. Vagtegenskaber
Hvis man er en ejer, der er på jagt efter en vagthund, så er en Cocker Spaniel nok ikke det rigtige valg. Dens kærlige væsen skræmmer ikke ligefrem en tyv væk. Den er god med både mennesker, børn og andre husdyr. Man skal dog aldrig sige aldrig, en hund kan altid trænes til at blive en vagthund.
5. Allergivenlig
Siden at en Cocker Spaniel har en masse pels, kan man ikke ligefrem sige at det er en allergivenlig hund. Lige så blød den er, lige så dårlig er den som en hund mod folk, der har allergier overfor pels.